Foredrag - vælg selv område og tema
Design dit eget foredrag eller din egen tur: Deltagerantal, indhold, varighed, længde, tema, transport o.a.
Grupper, par, virksomheder, institutioner, turister, kolleger, venner, familie ...
Gåtur, cykeltur, bustur, biltur ...
Helhedsløsninger arrangeres i samarbejde med partnere: restaurant, overnatning, transport - kombineret med andre oplevelser.
Musik, komponeret af Michael Milo Jørgensen, indgår i foredrag.
Fra Faxe Ladeplads til bydelen SiBiRiEN
Turen begynder ved bydelen 'Strandhuse', som i begyndelsen af 1900-tallet bliver slugt af Faxe Ladeplads. Her står stadig nogle af de oprindelige huse. Området ved ’Byens Flagstang’, tidligere militært område, bliver i perioden 1905-1920, et af de mest fotograferede ved Faxe Ladeplads. Området får stor symbolsk betydning, bl.a. under 2. verdenskrig. Herfra kan man se ned mod husene i SiBiRiEN, men først går turen forbi sanatoriet. ’Østsjællands Social-Demokrat’ skiver den 2. juli 1912: 'Høstblomstsanatoriet' ved Fakse Ladeplads aabnes i Dag for Driften med Modtagelsen af 7 kirtelsvage Småpiger i Alderen 5-12 Aar’. Bygningen er i dag tom, men hvis mure kunne tale, ville de fortælle historier om glæde, sorg, helbredelse, død, forfald - og håb. I bydelen SiBiRiEN bor Jens Nielsen i 1850-erne i huset 'Pilebo'. Han er 'indsidder' - en af samfundets dårligst stillede. Da de fire huse bliver bygget i 1840, har området status som 'udkantsområde' - deraf navnet 'SiBiRiEN'. Bydelen bliver ved stormfloden i 1872 hårdt ramt og konsekvenserne mærker vi den dag i dag. Men hvorfor opfører Vemmetofte Kloster en bydel 'på randen af verden' - koldt, blæsende og ufremkommeligt, hvor ingen vil bo; årtier inden Faxe Ladeplads opstår? Og hvorfor bliver bydelen glemt? I dag er Strandhuse og SiBiRiEN dele af Faxe Ladeplads.
’Klinten’ - fra Bovina til Strandlyst
Klintevej, også kaldet 'Ved Stranden', ’Strandvej’, ’Hotelvej’, ’Klinten’ og ’Tyskervej’, bliver gennem tiderne betrådt af badegæster, nazister, baltiske flygtninge, nationale- og internationale stjerneartister – og engelske tropper. Klintevej er kun 600 m lang, men gemmer på meget historie. Tænk, hvis huse kunne tale; og det gør de - på denne tur!
I 1897 sælger greve F. Holck-Winterfeldt, Rosendal Gods, en parcel til skipper L.N. Skakke. Skødet beskriver, hvordan man finder vej: ’Køber har adgang til parcellen, ad den vej der fører fra Vemmetoftevejen til stranden og videre langs denne’. 14 år efter sælger selvsamme greve et kystareal til bankdirektør H.P. Johannesen. Kystarealet defineres i skødet: ’… mod nord begrænset af den såkaldte Strandvej’. Og det er først efter 1911, at ’Den såkaldte Strandvej’ bliver almindelig kendt under sit nuværende navn: Klintevej.
Turen begynder ’ved Flagstangen’ som står på et tidligere militært område. Flagstangen er placeret ved dét sted, der på et tidspunkt bliver et af de mest fotograferede steder ved Faxe Ladeplads.
Fra Faxøe Strand til Faxe Ladeplads
Historien om Faxe Ladeplads.
Gennem nedslag i 'Historien om Faxe Ladeplads', og via kringlede sidehistorier, opdager vi hvornår Faxe Ladeplads, i bogstaveligste forstand, kommer på landkortet. Historien tager sin begyndelse ved bydelen 'SiBiRiEN' i 1840 - og derefter går det stærkt ved Faxøe Strand. Men hvornår bliver navnet 'Faxøe Strand' ændret til 'Faxe Ladeplads'? Og hvordan bliver stranden til en by?
Faxe Ladeplads har tre grundliggende, historisk, stærke historier: 'Kalk', 'Badeplads' og 'Skibsbyggeri'. Og mon ikke disse historier bliver repræsenteret?
.jpg?etag=%22bba5b-601dc3d8%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=1500,844&quality=85)
Vemmetofte Minedepot - Den kolde krig ved Sibirien
I 1956-1958 etablerer Forsvaret, i al hemmelighed, et søminedepot i Vemmetofte Strandskov ved bydelen 'Sibirien'. En del af de ca. 25 ansatte er fra Faxe Ladeplads. I 2021, efter at Vemmetofte Minedepot har været lukket siden år 2000, har tidligere ansatte indvilliget i at fortælle åbent om et liv i grænselandet mellem 'fortroligt' og 'hemmeligt'. Ikke tidligere offentliggjorte fotos ser nu dagens lys - og sammenstykket med oplysninger, fremkommet gennem aktindsigt i Forsvaret og Faxe Kommune, får vi historien om Vemmetofte Minedepot - både de fortrolige og de menneskelige.
Artikel. Den kolde krig ved Sibirien (PDF). Haslev-Faxe Posten (jpg); 2022, 16. feb., s. 14.
Den skjulte perle i Faxe Ladeplads
'Strandparken - engang gartneri med karpedam. Området blev i 1930'erne købt af grosserer, Georg Hansen fra København'. Meget mere står der ikke på skiltet ved Strandparken i Faxe Ladeplads. Men hvem var Georg Hansen og hvad ville en grosserer med et gartneri i Faxe Ladeplads?
En uvirkelig, virkelig historie, fra 1895 – 2020, en rejse i tid og rum, som bl.a. runder Radio Mercur, Den svenske strømpekrig, skibsstrandinger, Dirch Passer, Hotel Solvang, Lill Lindfors, en verdensberømt landsskabsarkitekt, livet på Strandvejen i 1950'erne m.m. … og selvfølgelig: 'Den skjulte perle i Faxe Ladeplads'.
Artikel. Den skjulte perle i Faxe Ladeplads (PDF). Haslev-Faxe Posten (jpg); 2021, 26/5, s. 30.
I 1874 slog skibsbygmester Jens Julius Koefoed sig ned i den nye havn ved Faxøe Strand. Og samme år, den 18. september, skrev Faxe Avis: 'I tirsdags løb af stabelen ved Faxe Ladeplads den første bygning og skibsbygger Koefoed har efter forlydende bestilling på et nyt fartøj'. Men i 1874 lå det ikke ligefrem i kortene, at ’J. Koefoeds Skibsbyggeri og Træskæreri’ skulle bringe Faxe Ladeplads på verdenskortet. I skibsbyggeriets storhedstid, 1916-1921, hvor de firemastede skonnerter med dronningenavne blev bygget, var der mellem 80-100 ansatte og det blev således den største arbejdsplads. Historien lever, men hvilken skæbne får de 82 bygninger, bl.a. ’De fire dronninger’?
I 1919 blev 'Dronning Dagmar' søsat - og 100 år efter udkom musikken 'Dronning af Faxe Ladeplads'.
Michael Milo Jørgensen fra 'HISTORIE Faxe Ladeplads' fortæller historien om ’De fire dronninger’, ’J. Koefoeds Skibsbyggeri og Træskæreri’ - og om musikudgivelsen 'Dronning af Faxe Ladeplads'.
Artikel. Dronning af Faxe Ladeplads (PDF). Haslev-Faxe Posten (jpg); 2019, 29. okt. s. 58.
Historien om 'I Left My Heart in Faxe Ladeplads' 2004-2020
I 2020 udkom det første musikalbum om Faxe Ladeplads.
Haslev-Faxe Posten skrev: 'Hele verden lytter til Faxe Ladeplads'. Musikken er inspireret af mennesker og natur i og omkring Faxe Ladeplads.
Indspilningerne begynder i 2004, i det ikoniske Puk Recording Studios, hvor Elton John og George Michael har indspillet. Albummet er indspillet i yderligere fire forskellige studier; MEN udkommer først i 2020 - 16 år efter. Hvad sker der?
Få historien om 'I left My Heart in Faxe Ladeplads' med fotos, videos, lokalt engagement - og selvfølgelig: MUSIK.
Artikel og forside. Haslev-Faxe Posten. The whole world listens to the sound of Faxe Ladeplads.
20. OKTOBER
1889-2000: HISTORIEN om HOVEDGADEN 40 Faxe Ladeplads.
Æren, agten, magten, foreningen og menneskene.
Kong Christian den Niende stadfæster 'Lov om Lærlingeforholdet' den 30. marts 1889 - og det sætter gang i håndværksmesterne i Faxe Ladeplads. Og den 20. OKTOBER 1894 bliver 'Haandværkerforeningen for Hylleholt Sogn og Omegn' dannet. Allerede da bliver ønsket om et hus med en bestemt funktion i Faxe Ladeplads fremlagt. Men det er først, da skibstømrer Henriksens hus på hjørnet af Klintevej og Hovedgaden brænder ned til jorden, at en mulighed opstår. Og få år efter, den 20. OKTOBER 1919, bliver bygningen, som vi kender den i dag, indviet. I 1956 mister foreningen mening, agt og magt, men opstår som fugl Fønix fra asken iklædt nyt navn og nye mål. Foreningen hedder i 2021 'Faxe Ladeplads Borger & Erhvervsforening'.
Det er 'Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse' der lader bygningen opføre efter en tegning af arkitekt Carl Frederik Schiøtz (1878-1957) - og med tømrermester N. Nielsen fra Faxe som hovedentreprenør. Den pompøse bygning bliver senere sammenlignet med ’Klitgaarden’, opført i Skagen af Kong Christian den X som privat feriebolig for den kongelige familie.
’Østsjællands Social-Demokrat’ bringer en notits den 2. juli 1912: ’Høstblomstsanatoriet’ ved Fakse Ladeplads aabnes i Dag for Driften med Modtagelsen af 7 kirtelsvage Småpiger i Alderen 5-12 Aar’. Bygningen på Hovedgaden 78, ved bydelen 'Sibirien', forfalder ikke, men fortæller historier om glæde, sorg, helbredelse, død, forfald - og håb. Og håb er der for den smukkest beliggende bygning i Faxe Ladeplads.
Artikel. Historien om Høstblomstsanatoriet (PDF). Haslev-Faxe Posten (jpg); 2021, 11/11, s. 38.
SiBiRiEN - den glemte bydel (PDF). Haslev-Faxe Posten (jpg); maj 2024, Uge 22, s. 18.
SiBiRiEN 1840 - den glemte bydel
I 1867 kommer Niels Christian Simon Nielsen til verden i huset 'Pilebo' - i bydelen SiBiRiEN.
Hans forældre, Jens Nielsen og Ane Sofie Nielsen, har i en længere årrække boet i SiBiRiEN. Kirkebøger fortæller, at Jens Nielsen er 'indsidder' - dvs. en af samfundets dårligst stillede. Disse omfatter aftægtsfolk, gamle og syge, enlige kvinder, gifte daglejere og de ringest stillede håndværkere. I 2022 kan husene i SiBiRiEN benævnes som liebhaverejendomme, men da de fire huse bliver bygget på 'matrikel 9', har området status som 'udkantsområde'. Deraf navnet 'SiBiRiEN'. Men hvorfor opfører Vemmetofte Kloster en hel bydel 'på randen af verden' - koldt, blæsende og ufremkommeligt - et sted hvor ingen har lyst til at bo? Årtier inden Faxe Ladeplads bliver opført. Og hvorfor bliver bydelen glemt
Få HISTORIEN om 'SiBiRiEN 1840 - den glemte bydel' på gåturen 'Rundt om SiBiRiEN' - og ved foredraget 'SiBiRiEN 1840 - den glemte bydel'.
Lisbeth Bruus-Jensen udgav i 2020 bogen 'Rigmor' - om sin mormor.
Rigmor, født i Hylleholt 1892, vokser op i 'Breidablik' på Klintevej og i 1919 bliver hun gift med Valdemar i Hylleholt Kirke. De får to børn i 1920'erne, men da Valdemar tager til Canada i 1929 for at søge lykken, tager historien en drastisk drejning.
Lokalhistoriker, Michael Milo Jørgensen, maler med fotos og ord, en tidstypisk kulisse om Rigmors liv i Faxe Ladeplads. Og Lisbeth fortæller den dramatiske historie, der bygger på breve mellem Faxe Ladeplads og Canada.
Kødvogn, sporvogn og mindesten
Tre historier fra Faxe Ladeplads du aldrig har hørt.
KØDVOGN. Henning Frederik Svendsen afgik i 2000 ved døden og med ham blev 3. generation af 'Slagterdynastiet Svendsen' lagt til hvile på Hylleholt Kirkegård. Slagter Svendsen er allerede i 1894 primus motor ved dannelsen af ’Haandværkerforeningen for Hylleholt Sogn og Omegn' - som i over 50 år kommer til at definerer udviklingen i Faxe Ladeplads. I dag ser vi hans minde når vi bevæger os gennem byen. Men ved du hvor du ser det?
SPORVOGN. Kl. 4.10, fredag morgen i 1962, bliver der ringet afgang for sporvogn 106 i remissen på Enghave Plads i København. Jo, tidligt oppe, men der er jo også langt til første stoppested. Da den når til Hovedgaden i Fakse Ladeplads, melder problemet sig. Vil Hovedgaden, som er under istandsættelse, holde til sporvognens syv tons? Overbetjent T.H. Lind og H. Outzen er massivt tilstede.
MINDESTEN.
Torsdag den 31. januar 1974 er perfekt for skovarbejde. Egon Benjamin Jensen, rammes i nakken af en svær gren og bliver dødeligt kvæstet. Egons kollega løber 200 meter til det nærmeste hus i Faxe Ladeplads. Falck Redningskorps fra Fakse forsinkes idet ambulancen fastkører i mudder ...
Gravsten fortæller byens historie
På turen lader vi udvalgte gravsten på Hylleholt Kirkegård gengive historier om dem der levede før os i Faxe Ladeplads.
Hylleholt Kirkegård er en af Danmarks smukkeste åndehuller - et dejligt sted at mindes. Hylleholt Kirkegård er måske den vigtigste eksponent for HISTORIE Faxe Ladeplads.
Med Grundtvig i tankerne skal turen bl.a. bidrage til at præsentere Hylleholt Kirke som en kulturbærende søjle i lokalsamfundet.
Lad gravstenene tale.
Den 5. maj 1945 kl. 8 er bevæbnede modstandsfolk, under ledelse af Harry Larsen, klar til aktion ved Faxe Ladeplads Station. De tyske styrker består af ca. 60 grænsevagtsoldater under Hauptmann Striplings ledelse. Endvidere er der 160 søkadetter fra den tyske Marineskole under kommando af en kapitäenløjtnant - alle veluddannet og med et stort antal våben. Modstandsfolkene får sig en overraskelse da de konfronterer Stripling. Tyskerne nægter nemlig at overgive sig til danskerne - og Harry Larsen må trække sig med uforrettet sag. Danskerne overvejer at bruge våben.
Med havn og jernbane er Faxe Ladeplads, under besættelsen og i de første efterkrigsår, et vigtigt logistisk knudepunkt. Men på trods af byens vigtighed, og tyskernes tilstedeværelse, er det kun ganske få historier der har overlevet tidens tand. F.eks. den om søløjtnant Harry Larsen, kaldet 'Sørøveren fra Faxe Ladeplads', der organiserer en spektakulær udskibning af ca. 300 tyskere fra byen. Eller historien om de baltiske flygtninge der nedgraver SS-uniformer og tyske ordener i en hotelhave. Eller den om Klintevej der bliver spærret i 1943, fordi hustru til en kendt topnazist skal modtage en buket blomster. Historieformidler, Michael Milo Jørgensen fra 'HISTORIE Faxe Ladeplads' har yderligere et par historier i posen.