Rosendal (musik) udkom 12. nov. 2022.
Inkluderet på albummet 'OVERgang'.
Historik, æstetik og empati
Som bosiddende i Faxe Ladeplads, historieinteresseret, er jeg tæt på Rosendal. Mit hus står på en grund, der har været ejet af Rosendal. Roklubben som jeg er medlem af, har et hus der er placeret på en grund, der har været en del af 'Rosendals Havn', opført i 1870, ejet af Rosendal. Rosendal er en del af 'Historien om Faxe Ladeplads'.
Ejerskabet omkring Rosendal har Faxe og omegn som et geografisk og historisk interesseområde, og har siden 1999 opkøbt, renoveret og restaureret bygninger, f.eks.: 'Rosendal', 'Kommunegården i Faxe', 'Rønnede Kro' og 'Stationsbygningen i Faxe Ladeplads'. Det virker som om, at det vokser ud af en filosofi om at bevare æstetiske og historiske værdier. Resultaterne udstråler ægthed, helhed og miljø: tilbage til den oprindelige stil, med sans for detaljen og de bedste, tidstypiske materialer. Og med brug af metoder efter de bedste håndværksmæssige traditioner. Denne udvikling har jeg fulgt med glæde, men for mig er Rosendal mere end bygninger og jord.
I 1974 bliver Egon Benjamin Jensen dræbt af et træ på Rosendal. 40 år efter tragedien tager historien en uventet, smuk drejning. Egons datter får et opkald: 'Nu er stenen rejst'. Hun bliver hentet, kørt til Rosendals Kohave, og dér står stenen. 'Det er en fantastisk smuk gestus at rejse en mindesten for min far. Det blev negligeret i 1974. Jeg er himmelfalden og fuldkommen overvældet over godsejerens empatiske handling'. Artikel Haslev-Faxe Posten.
Jeg fandt et citat fra ejerskabet af Rosendal: 'Den, der har muligheden, har også pligten til at være med i større sammenhænge'.
Jeg håber, i al ydmyghed, at musikken udtrykker ovenstående.
Michael Milo Jørgensen, Faxe Ladeplads, oktober 2022.
Musikere
Michael Sunding; flygel. (Spotify). Peter Michael Hansen; kontrabas. (Spotify).
Komponist
Michael Milo Jørgensen. (Spotify).
Producent: Michael Milo Jørgensen.
Musikarrangør: Michael Sunding.
Indspilning og mix: The Village Recording, Thomas Vang.
Mastering: The Village Studie B, David Elberling.
Forsidefoto: Hans Michael Jebsen.
Grafisk design: Michael Milo Jørgensen.
Format: Single. Genre: Smooth jazz; easy listening; instrumental. Varighed: 4:52.
Katalog: Milocd2222. UPC, stregkode: 197187220311.
Produktionsår: 2022. Udgivelsesdato: 12. november 2022.
Forlag: Underholdning, Undervisning og Foredrag.
Distribution: The Orchard Enterprises via Digial Distribution a.m.b.a.
N©B All rights reserved. Underholdning, Undervisning og Foredrag. Milocd2222.
The Village Recording
'Studiet er en velbevaret hemmelig perle. For et eksempel var Roger Waters fra Pink Floyd i The Village Recording i 2020 for at indspille'. Ugeavisen Vanløse.
Media / om Rosendal
Nyt album og single fra Milo (PDF). Haslev-Faxe Posten; 2022, 9. nov., s. 1 og s. 8.
Nyt album og single fra Milo (jpg). Haslev-Faxe Posten; 2022, 9. nov., s. 1 og s. 8.
Rosendals Historie (bog)
Af Jørgen Witte, FORLAGET RHODOS A/S.
I bogens første del fortælles hvordan godset omkring 1554 blev oprettet af en myndig adelig dame, Ide Munk. Hendes familie hørte til den kendte og vidtforgrenede adelige Rosenkrantz-slægt.
Efter hendes død blev godset længe nedarvet i denne slægt, oftest på kvindesiden eller af nevøer, og ofte som en mindre del af deres betydelige godssamlinger. Men ejernes ægtefæller var fremtrædende personer og Rosendals historie giver derfor også lejlighed til mange strejftog ind i Danmarkshistorien.
Disse strejftog spænder vidt – her fortælles bl.a. om søhelten Niels Juel, om grev Danneskiold-Samsøe som driftig iværksætter af kalkindustri, og om besøg af forfatteren H.C. Andersen og guldaldermaleren J.Th. Lundbye.
Historien om ejerne gennem fem århundreder sætter den kronologiske ramme for de efterfølgende tematiske afsnit. Her ligger hovedvægten på det 18. og 19. århundredes godsdrift med hovedgård og bøndergods. I større afsnit har forfatteren, mag.art. Jørgen Witte beskrevet hovedgårdens udvikling, dens fysiske indretning samt de beboere og ansatte, som havde deres liv og arbejde her.
Helt afgørende for driften af godset i disse århundreder var de økonomiske og arbejdsmæssige ydelser, der kom fra fæstebønder og deres tjenestefolk, og fra møllere og andre, som var tilknyttet godset. Bogen viser bl.a. at fæsternes forhold var rimeligt gode under godsets adelige ejere i det 18. århundrede. Som noget helt særligt for et gods havde Rosendal siden det 18. århundrede betydelige indtægter af kalkudvindingen i Faxe, hvilket også beskrives indgående.
Bogen afsluttes med en præsentation af den omfattende restaurering og renovering, som blev gennemført på Rosendal i årene 1999-2005. Dette afsnit er skrevet af den kendte arkitekt Niels Frithiof Truelsen (1938-2009), som forestod det gennemgribende og meget vellykkede projekt.
Lyt YouTube SoundCloud Spotify
Web Rosendal
Facebook OVERgang
Kontakt Michael Milo Jørgensen
Andre udgivelser med Michael Milo Jørgensen
Fra 'Rosendals Historie' af Jørgen Witte, FORLAGET RHODOS A/S.
Foto: Hans Michael Jebsen.